Christian Flagstad blev en kendt stemme i Danmarks Radio tilbage i 1960'erne, hvor han bestyrede programmet Dags Dato, som blev sendt på alle hverdage på P3 lige efter radioavisen klokken 16.

Han var en af de kendteste stemmer fra 60'erne, 70'erne og 80'erne fra bl.a. udsendelserne Hej P3 og Fanfare og har sendt tusinder af timers radio, hvoraf der kun er bevaret ganske få timers materiale.

Han afsluttede som regel altid sine radioudsendelser med ordene: "Husk, glem ikke at være glad".

Ud over jobbet som radiovært var han discjockey på forskellige spillesteder og til private fester.

Twiggi.dk leverede dj-udstyr til Christian Flagstad gennem årene, frem til hans død den 25. december 1987 på Frederiksberg.

Christian Flagstad døde af kræft i en alder af kun 51 år.

- Ære være Christian Flagstad´s minde